Madrid er hovedstaden i Spanien med ca. 3,5 milioner indbyggere og er belligende midt i landet. Madrid er en enestående mulighed for at opleve det rigtige Spanien og en rigtig storby. Her finder du masser af seværdigheder såsom museer, arkitektur, gastronomi og andre spændende ting. I byen ligger også det kongelige palæ og Madrid er i det hele taget flot og på sin egen måde helt speciel. Madrid sover aldrig og der er altid liv i gaderne og masser af optrædende mennesker i form af enten musik eller skuespil og der findes også et utal af barer, restauranter og tapasbarer og stort set alle barerne omkring det historiske centrum oser af gamle dage og har en helt speciel atmosfære. Når det handler om teater er Madrid Spaniens førende by og der findes ligeledes adskillige teatre og det er Kongelige teater er også at finde i byen. Det gode ved Madrid er at alle seværdighederne stort set ligger i gåafstand fra det gamle centrum og det er ikke nødvendigt med eget transportmiddel og hvis man skal lidt væk fra centrum, så har Madrid en meget velfungerende Metro. Hovedstaden har de senere år stået i skyggen af Barcelona, men de senere år har byen tiltrukket masser af besøgende og byen er med i kapløbet om at blive vært for de Olympiske Lege 2016.
Fakta om Madrid:
Indbyggere
3.500.000
Gennemsnitstemperatur
14 grader (varmest i juli 34 grader - koldest januar 0 grader)
Sprog
I Madrid tales der Spansk og mange steder tales der også Engelsk.
Nyttige links
Museum Prado
Madrids verdensberømte museum og en fryd for kunstelskere. Prado museet er belliggende tæt på Madrids banegård Atocha og er et besøg værd. Museet tiltækker hvert år masser af turister til byen og det kan anbefales at man køber sin entre inden man ankommer. Mange af de store udstillinger er udsolgt lang tid i forvejen og det er en skam af gå forgæves. Prado museet indeholder værker af så store kunstnere som Goya, El Greco, Velázquez, Sorolla og Rembrandt.
Det Kongelige Palads
Midt i byen finder du det flotte Kongelige Palads ved siden af Madrids Katedral Almudena. Paladset er storslående og ligger som sidste skanse i det historiske centrum med udsigt over det grønne område Casa Campo. Det kongelige palads har over 3000 værelser og der er offentlig adgang til paladset med mulighed for at se tronsalen og andre spændende ting såsom rustninger, porcelæn og gobeliner.
Tyrefægter arenaen
Den smukke tyrefægter arena med navnet Ventas er beliggende 10 minutters kørsel med Metroen fra Puerta del Sol. Når man kommer op fra Metroen skyder tyrefægter arenaen op som et imponerende værk og der må være en grund til at de selv kalder den for Verdens største tyrefægter arena. Arenaen afholder stort set hver søndag tyrefægtning og de dyreste priser ligger omkring 120 €, men det kan også gøres billigere for omkring 10 €. Der er også daglige rundture i arenaen fra kl 10 – 13.30 og det anbefales en rundtur hvad enten man er til tyrefætgtning eller ej.
Parque Retiro
Parken er beliggende ved siden af togstationen Atocha og ligeledes få minuters gang fra centrum. Den store park ligger som en oase i Madrid og man fornemmer straks, at her er ro og fred i en ellers travl storby. Parken indeholder både fodbold og tennis baner og Madrilenerne bruger i det hele taget parken til et afbræk i deres normale hverdag. I midten af parken ligger der et monument af Kong Alfonso III og her er der ligeledes en lile sø hvor folk sejler en tur i små både og rundt om søen finder du adskillige barer hvor der er rig mulighed for at nyde en kold forfriskning i varmen.
Real Madrid
Fodbold er vigtigt i Madrid og der er stort set umuligt, at gå en på en bar I byen, hvor der ikke tales fodbold blandt mændende. Madrid har to store fodbold hold hvoraf den største er Real Madrid og den anden er Aletico Madrid. De to hold udkæmper hvert år slaget om at være byens stolthed, men der er ingen tvivl om at Real Madrid er det største, måske i hele verden endda. Real Madrid tilbyder toppen af verdensstjerner, såsom Cristiano Ronaldo, Kaka og Raul. Fire Danskere har gennem tiden spillet i klubben og Michael Laudrup må betegnes som den spiller med størst succes – hvorimod Thomas Gravesen havde et mindre heldigt ophold i klubben. Real Madrid har intet mindre end 31 nationale titler og 8 af den fornemme title som Europas bedste og på klubbens station Santiago Bernabeo betegner de sig selv som verdens største klub. Santiago Bernabeo er åben for besøgende hver dag og prisen er 15 € for en rundtur der tager dig rundt til bl.a stadion, omklædningsrum, udskiftningsbænken, museum, pokal fremvisning og klubbens butik hvor der kan købes alle tænkelige souvinirs.
Plaza Mayor
Plaza Mayor er Madrids smukkeste plads og et besøg værd. Pladsen er firkantet og omringet af smukke bygninger og der er ikke færrere end 237 balkoner son vender ud mod pladsen. Der er masser af restauranter, barer og det er et must at man prøver den berømte blæksprutte sandwich, som er typisk i Madrid. Pladsen er opført i 1589 og den flotteste bygning på pladsen er Casa de la Panaderia som tidligere fungerede som hovedkvarter for bagerlauget.
Puerta del Sol
Puerto del Sol er centrum af Madrid og er en af de vigtigeste pladser i byen. Pladsen støder op til gågaden med masser af butikker og herfra kan man komme videre til Madrids hovedgaden Gran Via. Den smukke plads har også sin egen Metro station. Solporten som den hedder på Dansk bliver hvert Nytår indtaget af masser af mennesker for at fejre det nye år. Det er tradition at spise en vindrue for hvert slag uret slår og tilsidst skylle dem ned med champagne.
Den gamle bydel
La Latina og El Rastro er Madrids to ældste bydele. Faktisk er de beliggende lige op af hinanden og sommetider kan det være svært at skeldne dem fra hinanden. Her finder man masser af forskellige barer, restauranter, cafeer og butikker. Stedet er en stor blanding af mennesker fra mange forskellige kulturer og har en speciel atmosfære i forhold til andre steder i byen. Hver Søndag er der i El Rastro et stort loppemarkede som tiltrækker alverdens kræmmere der sælger alt hvad hjertet begære.
Museum Thyssen
Endnu et af Madrids helt store turistattraktioner og med rette. Thyssen museum finder du lige overfor museum Prado og også her kan det være en god ide at købe din billet inden ankomst. Museet er et mekka for kunstelskere og tilbyder kunst fra de 13. – 20. århundrede. Du finder kunstnere som Matisse, Rembrandt, Sorolla og Van Gogh.
Museum Reina Sofia
Musset blev indviet i 1990 og er opkaldt efter Spaniens nuværende Dronning. Museum Reina Sodia regnes for et af verdens største og moderne museer. Museet er beliggende tæt på både El Prado og thyssen og tilbyder forskellige udstillinger hele året rundt. Museet har gratis adgang og et et besøg værd hvad enten du er til kunst eller ej.
© 2002 - 2008 GlobalCityBreak.com - All rights reserved